DIGITAL STRATEGI

I den seneste tid er begreber som webb 3.0, NFT og blokkæder blevet brugt mere og mere, når man diskuterer internettets fremtid. Da det amerikanske nyhedsmedie CNBC tog spørgsmålet op, valgte de at gå så vidt som til at kalde det for den næste internetrevolution. Hvad mener man og hvordan hænger det hele egentlig sammen?

Udviklingen for indholdsskabere

Lad os starte med at spole båndet lidt tilbage. Når man taler om webb 3.0 refererer man til de forskellige faser, som internettet har gennemgået. En udvikling, hvor webb 1.0 vedrører den tidlige del af internettets historie, fra 1991 til 2004, hvor en relativt lille del af brugerne stod for det meste af indholdet på internettet. Og hvor de hjemmesider, der fandtes, ofte var enkle og statiske. Webb 2.0 og andre senere, repræsenterer tilkomsten af bloggere og sociale medier som MySpace og Facebook, som betød, at stadig flere og flere agerede indholdsskabende.

Denne baggrund er vigtig for hvordan begrebet webb 3.0 anvendes. Med Webb 3.0 håber mange nemlig, at flertallet af brugere ikke bare skal producere indhold, men også kunne frigøre sig fra afhængigheden af techgiganter som Google og Meta.

Internet uden mellemmænd – Webb 3.0 & Blokkæden

Med webb 3.0, eller web3 som det ofte kaldes, er tanken,  at brugere ikke længere behøver at registrere en konto på de sociale medier og andre tjenester, som de benytter. Tanken er, at det også skal gælde sådanne aktiviteter som at indhente information og at handle på nettet.

Tanken er at udvikle et system, som bygger på blokkæden, teknologien, som ligger bag Bitcoin. Indhold skal i højere grad tilpasses individet, således at samme indhold vises på forskellige måder afhængig af, hvem man er. Data skal ikke ejes af enkelte virksomheder, men deles i fællesskab. Ved at slippe for mellemhandlere er tanken, at der skal være mere fokus på at bringe mennesker sammen. Noget, som skal føre til øget relevans, bedre rækkevidde og højere ydelse.

Det er i hvert fald visionen ifølge visse personer. Men dette er som sagt en vision, og den kan godt se lidt anderledes ud, afhængig af, hvem man spørger. Når den amerikanske public service-organisation NPR spurgte Esther Crawford, som er Senior Project Manager på Twitter, så hun for sig, at webb 3.0 snarere skal ses som en udvikling af deres platform. Blandt andet ved muligheden for en dag at kunne logge ind og tweete fra en konto, som er koblet til kryptovalutaer, snarere end fra en enkelt twitterkonto. Webb 3.0 er med andre ord en forlængelse af det internet, vi ser i dag.

Fremtidens løsning

Det er dog langt fra alle, der deler visionen om et decentraliseret internet. Nogle går så langt som til at mene, at det handler om ønsketænkning, rendyrket fantasi. 

En af disse er James Grimmelmann, som er professor i jura og teknologi på Cornell University. Da han talte med NPR lød det meget mere bistert. Ifølge Grimmelmann er webb 3.0 ikke andet end et luftkastel. Han kalder det ”vaporware” med hentydning til produkter, som tilkendegives, men som aldrig ser dagens lys: ”Det, der loves, er et fremtidigt internet, hvor alt det, som folk ikke kan lide ved dagens internet ordnes, noget, der er selvmodsigende.” Ifølge Grimmelmann skulle blokkæden kun indebære, at endnu flere data blev tilgængelige for flere. En anden kritiker er grundlæggeren af Tesla, Elon Musk. I en tweet udtrykte han, at ”Web3 lyder som bullshit”.

1. Beskyt kundens integritet og følg sikkerhedsforskrifter

At dette er blevet vigtigere, skyldes blandt andet GDPR med strenge bøder til        virksomheder, der ikke overholder lovene om data. I efterdønningerne af GDPR har også andre, vigtige markeder set på lignende reguleringer. Et eksempel er Californien, som indførte Californias Consumer Privacy Act (CCPA). Som den første delstat i USA kræver Californien nu, at forbrugerne skal have ret til at kende og kunne slette oplysninger, der indsamles af firmaer. Loven indebærer endda mulighed for at stævne firmaer, som misbruger data.

Blokkæden – NFT de digitale poletter

En anden tilpasning af blokkæden er det, der kaldes for non-fungible token, eller NFT: Noget, som skulle kunne beskrives som digitale samlekort. I stedet for at handle med kryptovaluta, foregår handlen med andre digitale adgange. Hvad med for eksempel at betale 2 millioner kroner for et videoklip om basketballstjernen LeBon James – et klip, som hvem som helst desuden kan se?

Det, der gør, at NFT kan købes og sælges for sådanne beløb er, at de, ligesom bitcoin, efterlader et digitalt spor. Ægtheden i klippet kan verificeres, hvilket gør, at det ikke bare lige kan skiftes ud. Non-fungible betyder i denne forbindelse, at det ikke kan udskiftes. For første gang kan altså originaliteten af et digitalt værk sikres.

Et af de første eksempler på NFT var salget af et digitalt kunstværk, ”Everydays: The First 5000 Days”, som blev solgt for 69 millioner dollar i samarbejde med det traditionsrige britiske auktionshus Christie’s. Men det er ikke kun digital kunst, der kan påvirkes. En nøgle i kunstvurdering er den såkaldte proveniens, dokumentationen af tidligere ejere af et værk. Denne proveniens kan nu udgøres af en NFT.

Techfirmaer satser

Til forskel fra webb 3.0, hvor meget består af spekulationer, investerer de store techfirmaer i NFT – virksomheder som Twitter, Facebook, Nike og Warner Bros for at nævne nogle. Hvis vi for eksempel ser på, hvad Nike gør, så har de søgt om patent på digitale sneakers. ”Cryptokicks” som de kalder det. I sin ansøgning beskriver Nike ”et system og en metode til at gøre kryptografiskt sikrede digitale ressourcer tilgængelige”. Det skulle både kunne dreje sig om den førnævnte proveniens, men også om muligheden for at anvende digitale sko i digitale miljøer, som tv-spil.

Og netop spil er noget, som blandt andet Forbes har identificeret som en af de mest sandsynlige tilpasninger af NFT. Det er allerede klart, at spillere lægger stor vægt på deres digitale persona. Stadigt flere øjne rettes mod den virtuelle verden, hvilket ikke mindst Facebooks navneændring til Meta er et bevis på. Økonomien omkring dette bliver naturligvis afgørende, hvilket er noget, hvor NFT skulle spille en nøglerolle.

Der findes helt sikkert stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring NFT. Det kan dreje sig om indvendinger angående muligheden for at handle på en simpel og nem måde, kompatibilitet mellem forskellige kæder og apps, eller muligheden for at gemme de digitale tilgange på et sikkert sted.  En indvending, der blev fremsat af den svenske, futuristiske kunstner Simon Stålenhag er, at NFT har en negativ indvirkning på miljøet.

 

Er kommet for at blive

Kommer brugerne til at få mere indflydelse på fremtidens internet? Kommer morgendagens digitale varer til at kunne handles med NFT?
Ingen ved præcis, hvordan det kommer til at gå, når det drejer sig om webb 3.0 eller NFT. Men alt peger dog på, at blokkæden – og de muligheder, som teknologien fører med sig – er kommet for at blive. Og det er en udvikling, som er det er værd at holde øje med. 

 

Skriv dig op til vores nyhedsbrev!

Nøglen til digital transformation

Nøglen til digital transformation

Hvad er det, der gør nogle virksomheder mere succesrige end andre i deres digitale transformation? Det har Boston Consulting Group kortlagt sammen med Google i rapporten "Scaling Digital Ability". Blandt de 2.000 undersøgte virksomheder er 30 % af de såkaldte digitale...

5 gode grunde til at investere i CDP

5 gode grunde til at investere i CDP

Med en CDP kan du samle data fra forskellige kilder og bruge dem struktureret i markedsføring i realtid. 5 gode grunde til at investere i en CDP